Gå til produktoplysninger
1 af 11

Jordbo kalender 2024 (Udsolgt)

Jordbo kalender 2024 (Udsolgt)

Normalpris 0,00 DKK
Normalpris Udsalgspris 0,00 DKK
Tilbud Udsolgt
Levering beregnes ved betaling.

Skriv dig op til Jordbos nyhedsbrev – så får du besked som den første, når næste års kalender er klar.

Jordbos kalender er et redskab, der inviterer til opmærksomhed og omsorg for dit eget praktiske hverdagsliv og for den omverden, vi er del af. Indholdet står jeg, Emmy Laura, for, formgivningen er i Mads Christian Sandholms kyndige hænder, og Søren Høgh Ipland redigerer.

En fysisk kalender er, for mig, et værktøj til at tage min tid tilbage — for som Ursula K. le Guin skriver et sted, er husførelse (og livsførelse) ikke en kunst for amatører! Vi har lavet kalenderen, så den kan blive din ledsager, din kalender med plads til dine opgaver, minder og forbindelser.

Der er plads til noter, observationer, aftaler, møder og udflugter, endda pressede blomster og blade, små tegninger, visitkort og postkort. Og ved årets udgang er det blevet et helt lille privat mindearkiv.

I kalenderen har jeg dertil samlet alverdens meditationer, gøremål, optegnelser og mærkedage – som Earth Day eller Valborgsaften – og disse kan måske bidrage med et lille indre billede, inspiration til en udflugt eller måske endda en lille ny højtid.

Baseret på jeres erfaringer med kalenderen for 2023 har vi også lavet en række mindre forbedringer: Kalenderen får en lidt kraftigere forside, lidt flere blanke skrivesider og en lomme bagerst.


Forsendelse udregnes ved kassen.

Læs mere