
Donér til solidaritetskassen – og få "Jagten på Europas sjæl" tilsendt
30,00 kr
Avisabonnementet er noget af det første, der ryger, når pengene er knappe. Men verden bliver ikke mindre vigtig af manglen på mammon, og hos Føljeton er vi imod, at man skal være velstillet for at være oplyst. Derfor har vi solidaritetsabonnementet.
Du kan hjælpe mennesker, der ikke har luft i økonomien til avis, ved at donere til Føljetons solidaritetskasse. Kassen gør det muligt for værdigt trængende at ansøge om rabat eller gratis abonnement.
Som sponsor får du et eksemplar af vores nye mini-magasin, "Jagten på Europas sjæl." I magasinet er Føljetons redaktion taget ud for at finde ud af, hvad det egentlig er, Ursula von der Leyen taler om, når hun siger, at Europas sjæl skal styrkes. For har EU overhovedet en sjæl? Og hvad består den i så fald af? Magasinet indeholder reportager fra historiens brændpunkter i Istanbul, Helsinki, London, Paris, Lesbos og Wannsee.
Det er rendyrket Føljeton-stemning, men trykt i et godt, gammeldags papirformat. Sendt direkte til din postadresse.
Hvis du repræsenterer en virksomhed, som gerne vil yde et større sponsorat til gengæld for omtale i Føljetons kanaler, ja, så sig endelig til.